Søg:  
Nyhedsbreve | Kontakt os
Jeg er
Boghandel
Telefonrådgivning
Find vej
Organistion
 

Computer til brug for børn med autisme

af Maria Vedel, tale-hørepædagog, Center for Autisme

Børn med autisme og Aspergers syndrom har svært ved at udvikle deres leg sammen med andre børn. Leg med andre indeholder ingen rutiner at støtte sig til, og skift i emner og opmærksomhed på andre børn gør det vanskeligt at være med. Barnets egen leg udvikler sig heller ikke på samme måde som hos andre børn, idet forestillingsevnen er nedsat. Det er derfor ofte blevet forældrenes opgave at beskæftige barnet uafbrudt, for at barnet ikke skulle gå i tomgang eller blive rastløst.

Computeren har vist sig at være et uvurderligt hjælpemiddel til disse børn. Computeren er konkret, der sker de samme ting, hver gang man trykker på de samme knapper. Mange børn med autisme og Aspergers syndrom har derfor udviklet særdeles gode færdigheder på computeren, også set i forhold til deres øvrige udviklingsniveau. For børn på en lavt udviklingsniveau er computeren ofte blevet en god fritidsbeskæftigelse, som har givet forældrene aflastning, mens barnet har været aktivt med at f.eks. løse opgaver. Dette har været mere konstruktivt end at se videofilm hele tiden, hvilket ellers ofte har været alternativet.

For børn med Aspergers syndrom har computerspil vist sig at have et socialt aspekt. Barnet har måske lært at samarbejde med en søskende eller med en klassekammerat, og har derved fået succes på det sociale område, i modsætning til de sædvanlige nederlag. Nogle store børn og unge har også fået kontakt til andre via internettet, hvor de også har kunnet indhente viden om deres interesseområder.

Nu kan man indvende, at disse ting er almindelige for aldersgruppen, og derfor ikke har noget med hjælpemidler at gøre. Forskellen er blot, at almindelige børn kan betjene sig af disse muligheder, hvis forældrene har råd til at give dem deres egen computer. Ellers kan de gøre andre ting. Børn med autisme og Aspergers syndrom kan ikke bare gøre noget andet, og behovet for computer bliver derfor mere påtrængende i de familier, hvor man har et barn med autisme og Aspergers syndrom. Hvilket kan være et økonomisk problem i en familie, hvor man i forvejen skal tage mange særhensyn med følgende skjulte udgifter.

Men også for forældrene har computeren vist sig, at være et hensigtsmæssig hjælpemiddel i deres daglige arbejde med deres autistiske barn. De fleste børn med autisme eller Aspergers syndrom skal forberedes visuelt på, hvad dagen skal bringe. Mange forældre, specialbørnehaver og specialskoler anvender i dag computerprogrammer, der sammen med digitalkamera hurtigt kan fabrikere et individuelt tilpasset dagskema, som viser barnet hvad det skal, og i hvilken rækkefølge. Sådanne billedstrimler kan også bruges til at indlære rækkefølger i nye færdigheder, f.eks. ved påklædning.

Det kan derfor på det varmeste anbefales, at man i fremtiden ser på computeren som et hjælpemiddel til de familier, der har et barn med autisme eller Aspergers syndrom.


  

   
 
20-08-2010
Temadag: Piger med autisme på Krabbeshus Heldagsskole

Autisme har i mange år været opfattet som en diagnose, der mest rammer drenge. De nyeste erfaringer tyder imidlertid på at der er væsentlig flere piger, der også lider af autisme, end hidtil antaget. De bliver bare ikke opdaget.

Læs hele nyheden
 
   
 
01-06-2010
Oasen - nu også for tidligere brugere af CFA tilbud
Det er nu muligt at søge om deltagelse i Oasen (vores fredagsaftenåbent 2 gange om måneden), hvis du tidligere har benyttet dig af CFAs tilbud så som ungdomsuddannelsen, klub- og netværksgruppe samt Erhvervscentret.

Læs mere under Klubber
Læs hele nyheden
 
   
     
Til toppen Fonden Center for Autisme | Herlev Hovedgade 199 | 2730 Herlev | Tlf.: +45 44 98 23 55 | Fax: +45 44 98 23 53 | CVR-nr. 17 19 55 49 Til toppen