Udredning af sprog og kommunikation

Målgruppe

Børn (0-6 år) med en diagnose inden for autismespektret samt unge voksne med autismespektrumsforstyrrelse (ASF) med forsinket udvikling.

 

Formål

Erfaringer viser, at det i dagligdagen kan være vanskeligt at få et reelt billede af personens sproglige forståelsesniveau, hvad enten de har et sparsomt talesprog eller et umiddelbart veludviklet talesprog, da dette i sig selv ikke siger tilstrækkeligt om, hvad personen i virkeligheden forstår.

 

Det er afgørende vigtigt, at vi anvender de rette kommunikationsmidler tilpasset den enkelte person med autisme, når vi tilrettelægger det pædagogiske arbejde. Den mest hensigtsmæs­sige kommunikationstype og -form kan variere meget fra person til person, da det afhænger af personens mentale niveau samt det specifikke niveau for både sprogforståelsen og talesproget.

 

Tre vigtige aspekter ved kommunikationsudredning:

  • Vanskeligheder med kommunikation er ét af kerneområderne hos personer med autisme
  • Mange adfærdsproblemer kan forklares ved, at personen ikke kan gøre sig forståelig eller ikke forstår sine omgivelser, fordi der ikke bliver anvendt den rette kommunikationsform
  • Fravær af den rette kommunikationsform kan stresse personen og fx medføre angst eller aggressiv adfærd

Indhold og forløb

Center for Autisme tilbyder afdækning af følgende væsentlige elementer:

  • Hvilken type af visuel information (symbolsystem) er meningsgivende?
  • Sprogforståelsesniveau og deraf, hvilket sprogligt niveau der skal anvendes ved verbale henvendelser?

Udredningen omfatter sproglige/kommunikative test, samtale og spørgsmål til institution/forældre.

 

Efterfølgende udarbejdes en skriftlig rapport, der indeholder en vurdering af personens sproglige og kommunikative udviklingsniveau samt forslag til hensigtsmæssige strategier på det sproglige og kommunikative område.

 

Udredningen afsluttes med et møde af ca. 1½ times varighed, hvor både institution og evt. forældre deltager. Fokus på mødet vil være en tilbagemelding på testningen og en drøftelse af de konkrete anvisninger.

 

Henvisning

Kommuner, institutioner etc. er typiske rekvirenter af udredninger af sprog og kommunikation, men alle kan rekvirere en undersøgelse, blot der er bindende betalingstilsagn. Det er vigtigt, at der udarbejdes et klart formål med udredningen.

 

Henvisning

 

Pris

Prisen bliver fastsat individuelt og vil typisk ligge i intervallet kr. 7.500-10.000.

Kontakt os

 

Spørgsmål vedr. RÅDGIVNING:

 

Lene Møller, afdelingssekretær
Tlf.: 78 10 04 36
e-mail: lmo@centerforautisme.dk

 

Susanne Henri Rasmussen, afdelingsleder, psykolog
Tlf.: 26 25 28 56
e-mail: srs@centerforautisme.dk

 

Vibe Neidhardt, rådgiver
Tlf.: 51 27 78 01

e-mail: vne@centerforautisme.dk


 

Ventetid på undersøgelser

Der er p.t. ca. 2½ måneds ventetid på undersøgelser.

 

Kontakt afdelingssekretær Lene Møller

VISO

 

Vi er specialister inden for autismeområdet og leverandører til Socialstyrelsens Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO).

 

VISO rådgiver kommuner, borgere, institutioner og tilbud - når den rette ekspertise ikke findes i kommunen.

Login