1.  PDA er et vagt defineret begreb, der ikke bliver en del af de officielle diagnostiske manualer. 

På verdensplan findes der i dag to officielle diagnostiske manualer: DSM-5 og WHO’s ICD-10. DSM-5 er den amerikanske diagnostiske manual, og den blev opdateret fra DSM-IV i 2013. Inden for få år vil ICD-10, som vi anvender i Danmark, blive opdateret til ICD-11. PDA blev af Newson et al (2003) foreslået som en tilføjelse til DSM-IV, hvor den skulle indgå under det diagnostiske afsnit gennemgribende udviklingsforstyrrelse ved siden af underkategorier såsom Infantil autisme og Aspergers syndrom (Newson et al 2003). ICD-10 har også diagnoseafsnittet gennemgribende udviklingsforstyrrelse og en række underkategorier såsom infantil autisme og Aspergers syndrom, der overlapper næsten fuldstændigt med underkategorierne i DSM-IV. Både DSM-5 og kommende WHO’s ICD-11 opløser imidlertid begrebet gennemgribende udviklingsforstyrrelse og erstatter underkategorier såsom Aspergers syndrom og infantil autisme med fællesbetegnelsen Autismespektrumsforstyrrelse (ASF)). Det er af flere årsager meget usandsynligt, at PDA på sigt vil blive en del af de officielle diagnostiske manualer. Den væsentligste årsag er nok at man i disse år bevæger de diagnostiske manualer (både DSM-5 og ICD-11, (som 194 lande inklusiv USA enes om)) sig væk fra undergrupperinger af autismespektrumsdiagnoser og frem mod en såkaldt dimensional tilgang. En dimensional tilgang medfører, at man fremover går væk fra undergrupper såsom infantil autisme og Aspergers syndrom og i stedet ser på en række træk, som alle personer kan vurderes efter og vurderer, hvor på et kontinuum en person befinder sig mht. dette træk (fx gensidig social kommunikation/socialt samspil, repetitiv adfærd og intelligens). En person beskrives således ikke som enten i den ene eller den anden underkategori, men f.eks. som havende ASF med problemer ved socialt samspil, en smule repetitiv adfærd og høj intelligens.  Således set er en ny undergruppering som PDA helt ude af trit med de tendenser, der i dag former de diagnostiske manualer. På Center for Autisme holder vi os til de officielle diagnostiske manualer, fordi de giver professionelle og forældre et solidt fundament at kommunikere ud fra, når intervention/rådgivning/behandling udformes og tilrettelægges.

På Center for Autisme har vi erfaret, at begrebet PDA defineres forskelligt i de fleste af de forskningsstudier, vi er bekendt med. Det er rimeligt at se dette som en direkte konsekvens af, at PDA ikke er en officiel diagnose, idet alle derfor kan have deres egen definition. Vi finder én definition i den oprindelige artikel af Newson et al (2003), (som vi senere gennemgår detaljeret), en anderledes definition i O’Nions et al (2014A) (et spørgeskema kaldet EDA-Q (Ekstreme Demand Avoidance – Questionaire)) og en helt tredje definition i Gillberg et al (2014), der baseres på udvalgte dele af et udredningssystem kaldet DISCO-11. Det medfører desværre, at PDA fremtræder som et vagt defineret begreb, hvilket i behandlingsøjemed er problematisk, da det bliver op til de enkelte behandlere at definere, hvad PDA er for dem. Uden en officiel definition, som alle verdens lande enes om, er der frit spil.

Tilbage