2. Social manipulation eller strategisk adfærd?

PDA-begrebet blev oprindeligt foreslået af den engelske psykolog og professor Elisabeth Newson. Den første og eneste videnskabelige artikel Newson har udgivet om PDA er fra 2003, og den vil vi nu se nærmere på. I de første linjer af artiklen af Newson et al (2003) foreslås, at PDA skal have sin helt egen plads ved siden af autistisk forstyrrelse (på dansk: infantil autisme) og Aspergers syndrom i det internationalt anerkendte diagnosesystem DSM-IV, der var gældende i 2003. (I dag er der DSM-5, der som nævnt ikke anvender disse kategorier). Årsagen til dette er, at Newson mener, at personer med PDA på ét særligt punkt adskiller sig fra andre undergrupper inden for de gennemgribende udviklingsforstyrrelser: alle personer med PDA bruger ”social manipulation” for at undgå krav ((”Socially manipulative avoidance is now considered essential to the diagnosis.” (Newson et al, 2003 s.596)) og (“Clearly, demand avoidance using social manipulation is crucial, applying to 100% of cases” (Newson et al, 2003 s.599))). Med betegnelsen ”social manipulation” mener Newson en form for manipulation, der er tilpasset den enkelte voksne (Newson et al, 2003 s.597).  Newson et al skriver endvidere: “Because of lack of social empathy, autistic children (even Asperger’s children) don’t purposefully manipulate,...”( Newson et al, 2003  s. 597). Således skriver Newson et al da også, at der er tale om en form for social manipulation, der står i stærk kontrast til de evner, man har, hvis man har en diagnose inden for de gennemgribende udviklingsforstyrrelser (såsom infantil autisme eller Aspergers syndrom) (Newson et al 2003 s. 595). For at udøve social manipulation må man desuden ifølge Newson et al (2003, s.596) besidde ”a degree of sociability that allowed social manipulation as a major skill”. ”Sociability” kan her løseligt defineres som evnen til at interagere godt med andre. Samlet set er der således tale om en form for social manipulation, der kræver en så sofistikeret indsigt i andres intentioner og følelsesmæssige reaktioner, at den ikke burde kunne udøves af en person med gennemgribende udviklingsforstyrrelse, (som jo netop er kendetegnet ved ikke at have en sofistikeret indsigt i andres sind).

Hvis Newson et al har ret i, at der findes en gruppe personer med gennemgribende udviklingsforstyrrelse, som er i stand til at udøve social manipulation, så er det jo ganske forståeligt, at de mener, at der skal en ny undergruppering til. Men kan vi nu være sikre på, at disse personer findes? Altså personer som har rigtig meget tilfælles med personer, som har en diagnose inden for de gennemgribende udviklingsforstyrrelser (f.eks. de autistiske kernesymptomer), men som alligevel kan udøve social manipulation?

Vi ser nu nærmere på den videnskabelige metode, der blev anvendt i denne eneste artikel, som Newson har udgivet om PDA, hvori det konkluderes, at 100% af børnene med PDA anvender social manipulation. Til trods for at fundet er helt afgørende, er denne metode ikke beskrevet i selve 2003 artiklen. I stedet henvises man til hjemmesiden for det tidsskrift, der udgav artiklen. Her kan man finde såkaldt supplerende information, hvoraf det kun fremgår, at ”A standardised data collection form was used to collect information from the original diagnostic assessment reports”. Det eneste vi nu som læsere ved er, at Newson et al selv ved hjælp af en formular, som de selv har lavet og som ikke præsenteres, har registreret data fra originale diagnostiske udredningsrapporter, som Elisabeth Newson selv har skrevet og som heller ikke præsenteres. Disse oplysninger er ikke tilstrækkelige, idet der ikke fremgår information om undersøgelsens metode, data og dataanalyse. Videnskabeligt set er det helt utroværdigt at basere sine konklusioner på dette grundlag. Baseret på denne artikel fra 2003 er der ikke videnskabeligt grundlag for at hævde, at der findes børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelse (eller ASF, som det kaldes i dag), som anvender social manipulation.

Spørgsmålet, om hvorvidt personer med ASF anvender social manipulation for at undgå krav, forsøges igen besvaret i 2017 (O’Nions et al. 2017). Fra en gruppe af 82 engelske børn med generelle udviklings- og adfærdsproblemerfinder man 29 børn, som også har ASF og 2 eller flere ”PDA-træk”. Det oplyses ikke, hvem der har diagnosticeret børnene med ASF, eller hvordan de er blevet undersøgt, (hvilket er en problematisk videnskabelig praksis). De 2 eller flere ”PDA-træk” registreres vha. et spørgeskema kaldet EDA-Q (Ekstreme Demand Avoidance – Questionaire) (O’Nions et al, 2014A). De 29 børns forældre interviewes nu med et semi-struktureret spørgeskemaudviklet i forbindelse med studiet, der skal indfange PDA adfærd, bl.a. som den defineres af Newson et al i 2003 artiklen. Disse 29 børn undersøges yderligere med endnu et spørgeskema, der forsøger at indfange ”PDA-træk”. Det drejer sig denne gang om udvalgte dele af et autismeudredningsredskab kaldet DISCO-11. Baseret på en vilkårligt cut-off score beslutter forfatterne nu, at 26 af de 29 børn ifølge DISCO-11 viste tegn på PDA. Og nu til pointen: disse 26 børns forældres semi-strukturerede interviews nærlæses nu (desværre af artiklens forfattere. Det havde været mere troværdigt, hvis de havde valgt uvildige personer, som ikke kendte til formålet med undersøgelsen). Nærlæsningen viser, at ordvalget socialt manipulerende adfærd aldrig er dækkende for forældrenes beskrivelser af deres barn. De foreslår derfor at kalde adfærden strategisk. ”All though requiring social knowledge, this (strategisk adfærd ed.) may not require the insight necessary for subtle manipulation.” (O’Nions et al, 2017, s.6). Dermed er det træk, der er helt uforeneligt med ASF, borte, og samtidig bortfalder Newson et al’s argument for, at PDA skal indgå i de officielle diagnostiske manualer. Modsat ”social manipulation” er anvendelse af ”strategisk adfærd” for at undgå krav nemlig mulig for personer med ASF.

Nedenfor gengiver vi en række eksempler på strategisk adfærd, der ifølge O’Nions et al (2017) ikke kan betegnes som social manipulation. Læg mærke til, hvordan alle eksemplerne viser en strategi, der bevirker, at barnet undgår at handle på de krav, der stilles. På Center for Autisme mener vi, at alle disse strategier kan forekomme hos personer med ASF.

Passitvitet: “I am now realising that I have been physically moving her, when she has not been compliant, for many years”.

Løber væk: “He knows his way home from school”.

Undskyldninger: “If you challenge the excuse, he will come up with another one and so on”.

Bizarre undskyldninger:  ”I’m a baby”.

Charme: “He is very subtle and will play on mothering instincts: he is hungry, he is tired, he doesn’t feel well, he needs a drink.”. Bemærk her, at det er moderen, som tolker adfærden som ”playing on mothering instincts”. En mere sandsynlig forklaring kunne være, at der bare er tale om en simpel strategi, der tidligere har vist sig at virke, og at barnet ikke gør sig tanker om moderinstinkterne hos sin mor.

Udmanøvrering: “He didn’t want to do the work, so he pushed out the lens of his glasses, so he couldn’t wear them any longer”.

Det er også relevant at se på Newson et al’s oprindelige eksempler på social manipulation fra 2003 artiklen, der ifølge forfatterne selv skulle stå i kontrast til Aspergers syndrom og infantil autisme. Ved at se nærmere på disse eksempler bliver det klart, at der ikke nødvendigvis har været tale om egentlig social manipulation. Det er faktisk mere sandsynligt, at der er tale om ”strategisk adfærd” for at undgå krav.

Distraktion: “Look out of the window!”, “I’ve got you a flower!”, “I love your necklace!”, “I’m going to be sick”, “Bollocks!—I said bollocks!”

Anerkendelse af kravet, men undskylder sig selv: “I’m sorry, but I can’t”, “I’m afraid I’ve got to do this first”, “I’d rather do this”, “I don’t have to, you can’t make me”, “you do it, and I’ll ...”, “Mummy wouldn’t like me to”.

Gør det fysisk umuligt af efterleve kravet: hides under table, curls up in corner, goes limp, dissolves in tears, drops everything, seems unable to look in direction of task (though retains eye contact), removes clothes or glasses, “I’m too hot”, “I’m too tired”, “It’s too late now”, “I’m handicapped”, “I’m going blind/deaf/spastic”.

At trække sig ind i en fantasiverden: talks only to doll or to inanimate objects; appeals to doll, “My girls won’t let me do that”, “My teddy doesn’t like this game”; “But I’m a tractor, tractors don’t have hands”; growls, bites.

Besværliggøre meningsfuld samtale: bombards adult with speech (or other noises, e.g. humming) to drown out demands; mimics purposefully; refuses to speak.

Som en sidste udvej: outbursts, screaming, hitting, kicking; best construed as panic attack.

Læg her mærke til, at det for alle ovenstående eksemplers vedkommende er den voksnes tolkning af adfærden, der bestemmer, om det opfattes som enten social manipulation eller strategisk adfærd. Det afgørende er, hvordan adfærden tolkes: 1) som nøje tilpasset situationen med udgangspunkt i en subtil social indsigt i de personer, som stiller krav eller 2) som en strategi, der primært er udviklet på baggrund af erfaring om den umiddelbare effekt af en given adfærd (f.eks.: Når jeg gør sådan, så slipper jeg for kravet).

Tilbage