3. De definerede PDA-træk kan forstås inden for definitionen af ASF

Ifølge Newson et al (2003) er ”social manipulation” det afgørende, men ikke det eneste PDA-træk. Nedenfor bringer vi en forkortet oversættelse af alle de PDA-træk, der foreslås af Newson et al. (2003). Når vi ser nærmere på disse træk, står det klart, at kun trækket ”social manipulation”er uforeneligt med at have ASF. Netop det træk, der med stor sandsynlighed ikke er til stede hos én eneste, som angiveligt har PDA. De andre PDA-træk er ifølge Center for Autisme fuldt forenelige med at have ASF, og således kan alle definerede PDA-træk forstås inden for definitionen af ASF.

1. Påfaldende passive det første leveår
2. Socialt manipulerende for at undgå hverdagslivets krav med strategier tilpasset den enkelte voksne.
3. Påfaldende mangel på social identitet. (De giver f.eks. ofte indtryk af ikke at vide, at de er børn).
4. Voldsomme humørsvingninger og udviser specielt modsatrettede følelser (f.eks.: krammer og siger, ”jeg hader dig”).
5. Udtalt mangel på følelse af stolthed eller skam i forbindelse med de ekstreme handlinger, som de foretager sig for at undgå krav.
6. Rollespil og forestillingsleg er udtalt og tager ofte overhånd i en grad, hvor der mistes forbindelse til virkeligheden.
7. Forsinket sproglig udvikling, men med pludselig forbedring med et sprog som på overfladen ikke virker afvigende.
8. Særligt fokus på at undgå krav, der bevirker, at de klarer sig dårligt i skolen.
9. Neurologiske tegn: klodsethed.

Udover ovenstående PDA-træk fra Newson et al (2003) findes spørgeskemaet EDA-Q (Ekstreme Demand Avoidance – Questionaire) (O’Nions et al, 2014A). På Center for Autisme har vi gennemgået spørgsmålene i dette spørgeskema, og også her finder vi, at PDA-trækkene er fuldt forenelige med at have ASF.

Har børn med PDA ASF? For at besvare dette spørgsmål er det værd at se nærmere på en artikel om PDA, der sammenligner 25 børn med PDA og 39 børn, som påstås at have ASF (O’Nions et al, 2014B). At vi skriver, at de 39 børn ”påstås” at have ASF, skyldes, at diagnosticeringen for et ukendt antal af de 39 børn baseres på, hvad artiklens forfattere blot kalder ”et standardiseret diagnostisk instrument”. Det er meget upræcist og kritisabelt, og det ville have været bedre, hvis artiklens forfattere havde oplyst, hvordan diagnosen blev stillet. At de 25 børn havde PDA blev udelukkende baseret på kliniske indtryk fra professionelle i England, som anvender PDA begrebet, hvilket er en nødvendig fremgangsmåde, da der ikke findes en PDA-test. På trods af denne kritik vælger vi alligevel at viderebringe resultaterne fra artiklen, idet der ikke findes andre studier, der på samme måde direkte sammenligner børn med PDA og børn med ASF. Eventuelle forskelle i autismekernetræk mellem de to grupper blev målt med et forældreudfyldt online-screening ASF-spørgeskema kaldet CAST (Childhood Autism Spectrum Test). CAST indeholder 31 korte spørgsmål, der er relevante ift. de officielle diagnostiske manualers beskrivelser af ASF og er udviklet af bl.a. Simon Baron-Cohen.  72% af børnene med PDA og 79% af børnene med ASF scorede så højt, at de ifølge CAST kunne have ASF. Målt med CAST var der ingen forskelle mellem de 39 med ASF og de 25 med PDA (hverken, når man så på total-scoren eller på tre del-scorer, som CAST består af). Med andre spørgeskemaer fandt de, at de 25 med PDA som gruppe set havde mere angst og flere adfærdsproblemer end de 39 med ASF. Her er det afgørende dog, at man godt kan have ASF og varierende grader af angst og adfærdsproblemer. Dette studie understøtter således, at børn, som siges at have PDA, har ASF. Et barn med PDA kan ses som et barn med ASF, som kan have problemer med angst og et kompliceret socialt samspil.

Samlet set mener Center for Autisme, at alle definerede PDA-træk kan forstås inden for definitionen af ASF, og at børn, som præsenteres som havende PDA, med stor sandsynlighed har ASF. PDA-begrebet bibringer derfor ikke en ny forståelse af barnet, men indsnævrer snarere synet på barnet, idet fokus rettes mod få PDA-træk. Ved at anvende PDA-begrebet risikerer man dermed at overse andre vigtige informationer om barnet, herunder tilstedeværelsen af autistiske kernesymptomer (f.eks., at kommunikere og gøre sig forståelig over for andre, at indgå fleksibelt i det sociale samspil eller særlig optagethed af specifikke interesser). 

Tilbage