4. Hvordan kan vi forstå og afhjælpe adfærdsproblematikker hos børn og unge med ASF?

Center for Autisme fraråder brugen af PDA-begrebet, men genkender samtidig den adfærd, der beskrives i litteraturen om PDA. Hvordan skal vi da tale om og forstå/hjælpe børn, forældre og professionelle, som kæmper med f.eks. kravafvisende adfærd? Her er det nyttigt at se nærmere på en artikel fra 2018 af Green et al. Førsteforfatteren Jonathan Green er en engelsk professor inden for børne- og voksenpsykiatrien med speciale i ASF. I artiklen præsenterer Green et al deres syn på PDA. I starten af artiklen opsummerer Green et al deres hovedbudskaber, og Center for Autisme finder flere af disse hovedbudskaber inspirerende i forbindelse med spørgsmålet om, hvordan kan vi forstå og afhjælpe adfærdsproblematikker hos børn og unge med ASF. I nedenstående oversætter og kommenterer vi derfor flere af disse hovedbudskaber.

Et af hovedbudskaberne fra Green et al lyder: ”For mange familier har begrebet PDA en høj genkendelsesfaktor som forklaring på svært udfordrende adfærd; Set fra en positiv vinkel kan begrebet PDA således varsko den professionelle om kompliceret adfærd og et kompliceret socialt samspil med et barn, som har ASF. Børn med ASF, som siges at have PDA, kan have en kombination af usædvanlig sensorisk sensitivitet og usædvanligt stærke reaktioner på samme. Deres tankegang kan være rigid, og de kan have problemer med at regulere følelser og følelsesmæssige reaktioner. Dette ses samtidigt med problemer med deres sociale kommunikation og en øget risiko for yderligere psykiske problemer.” (oversat af CfA fra Green et al, 2018, s. 1). Andetsteds i Green et al (s. 6) angives flere autismerelaterede træk, som kan lede til kravafvisende adfærd: intolerance over for usikkerhed kombineret med nedsat evne til at forudsige, hvad der vil ske samt reduceret evne til at forstå eget og andres indre liv. Der er altså mange mulige forklaringer på, hvorfor børn med ASF kan have udviklet ekstrem kravafvisende adfærd. Men hvordan skal barnet, som præsenteres som et ”PDA-barn”, da hjælpes? Green et al giver dette råd, som vi på Center for Autisme tilslutter os fuldt ud: “Det er afgørende at få identificeret de faktorer, der ligger til grund for den aktuelle adfærd hos barnet med ASF, som siges at have PDA. Man skal se på adfærdens kontekst, barnets karakteristika samt det samspil der er mellem barn og kontekst, (hvor kontekst kan være voksne eller steder)” (oversat af CfA fra Green et al, 2018, s. 6). Et andet af hovedbudskaberne fra Green et al lyder: “PDA-begrebet kan til tider forårsage en forklaring på en svær situation, hvor alle problemer flyttes ind i barnet, hvilket er et uhensigtsmæssigt udgangspunkt for håndtering af situationen, idet dette udgangspunkt helt ignorerer, at den problematiske adfærd opstår i samspillet mellem barnet og barnets omgivelser” (løst oversat fra Green et al, 2018, s. 1). Ifølge dette hovedbudskab kan anvendelsen af PDA-begrebet sammenlignes med at tage skyklapper på: man kun ser ”PDA-trækkene”, og alle problemer ses som kommende inde fra barnet (fra PDA-trækkene). Man må passe på med ikke at overse vigtige informationer om barnet og om samspillet mellem barnet og forældre/pædagoger/undervisere, der kunne være anvendt i en interventionsplan.  

Afslutningsvis giver Green et al os følgende hovedbudskab, som Center for Autisme også tilslutter sig fuldt ud: ”I stedet for at fokusere på en enkelt kategori som PDA (med et meget afgrænset antal træk (vores tilføjelse!)) anbefales en fælles tilgang til alle børn, som udredes for ASF. Denne tilgang bør indeholde en grundig beskrivelse af alle barnets forskellige træk. Alle involverede parter (forældre/pædagoger/undervisere) bør inddrages i vurderingen og bør vurderes mht. samspillet mellem barn og omgivelser. Man bør undersøge, om barnet har yderligere psykiske problemer. Denne tilgang kan da anvendes i udformningen af en interventions/håndterings plan, der kan målrettes situationer i og uden for hjemmet.” (Oversat af CfA fra Green et al, 2018, s. 1).

Tilbage