Udredning: priser og betalingsbetingelser pr. 1. november 2022

Priser

Forløb og pris for udredninger aftales individuelt – se vores vejledende priser her: https://www.centerforautisme.dk/raadgivning-udredning-kurser-behandling/udredning/henvisning-og-priser/

(der tages forbehold for prisstigninger)

 

Betalingsbetingelser

Betalingsbetingelser er 14 dage fra fakturadato. Ved overskridelse beregnes renter 1½ % pr. påbegyndt måned samt rykkergebyr, kr. 100.

I tilfælde, hvor betalingsinstansen er privat, opkræves et acontobeløb på kr. 5.000, som skal være indbetalt senest én måned før udredningsdatoen.

Hvis udredningen afbrydes, eller hele udredningen af andre grunde ikke kan afvikles, faktureres efter forbrug kr. 1.260, - pr. time.

Prisen er afhængig af graden af komorbiditet og kompleksitet som der skal undersøges for, samt hvorvidt der foreligger aktuelle psykologiske testresultater i sagsakterne.

Der kan forekomme tillæg ved særlige forhold (ex. hvis undersøgelsen skal foregå udenfor Center for Autisme og/eller kommer til at strække sig over ekstraordinær lang tid, der er behov for tolk, mv.).

 

Ydelser uden for Center for Autisme

Hvis ydelserne/rådgivningen foregår uden for Center for Autisme, tillægges kilometergodtgørelse (p.t. kr. 877 pr. time.) samt evt. parkeringsafgift.
Al kørsel beregnes fra Center for Autisme, som følger:

 

1 time t/r:        Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby, Vallensbæk

 

1½ time t/r:     Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Greve, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Køge, Lejre, Roskilde, Rudersdal, Solrød

 

Øvrige Danmark afregnes med den faktiske transporttid (kr. 877 pr. time).

 

Samtykkeerklæring

Efter ikrafttrædelsen af den nye lovpligtige persondataforordning er det nødvendigt, at du er tilmeldt e-Boks for at kunne modtage elektronisk post fra Center for Autisme.

Hvis du ikke er tilmeldt e-Boks kan du gøre det på www.e-boks.dk ved brug af NemID

Når du er tilmeldt e-Boks får du automatisk en e-mail på den mailadresse du har angivet, når der er post til dig i e-Boks.

Vi opfordrer dig derudover til at tilmelde dig NemSMS således at du også får en SMS når der er post til dig i e-Boks.

Du kan tjekke om du er tilmeldt NemSMS eller tilmelde dig således:

  •          Log ind på e-Boks
  •          Vælg Menu øverst til højre
  •          Under Indstillinger vælg Profil
  •          Udfyld telefonnummer, hvis det ikke allerede står der, klik OK
  •          Under Tilmeldinger vælg NemSMS

 

Ved at indsende henvisningsskemaet giver du hertil samtykke til at Center for Autisme (CfA) under dit forløb må sende materiale til dig via din e-Boks, og at du er bekendt med, at du kan læse mere om persondataloven på www.datatilsynet.dk.

Vi gør samtidig opmærksom på, at oplysninger i henhold til Psykologloven pr. 1. juli 2017 vil blive opbevaret i mindst 5 år.

 

Ved indsendelse af henvisningsskema på sikker mail, betragtes det automatisk som en bekræftelse af at have læst vores betalings- og afbudsregler samt samtykkeerklæring pr. 1. november 2022

Login