Afdeling:
Rådgivning, Undersøgelser & Kurser
Navn:
Janne Karpf
Titel:
Psykolog
Tlf:
E-mail:
Janne Karpf, psykolog
Janne er uddannet og autoriseret klinisk psykolog i Storbritannien. Frem til sin ansættelse på Center for Autisme i efteråret 2016 har hun arbejdet som specialiseret klinisk psykolog indenfor børne- og familiepsykiatrien, hovedsageligt ved en række forskellige National & Specialist Teams ved Michael Rutter Centre, South London og Maudsley Hospitalet i London. Sammenlagt har Janne 20 års klinisk- og forskningserfaring i psykologisk evaluering af børn og voksne.
"Jeg har arbejdet med mennesker med autisme siden 2001, indenfor forskningens verden samt som klinisk psykolog. Jeg har bred erfaring med udredning, diagnostik (ICD-10) og evidensbaseret psykoterapeutisk behandling af en række psykiske lidelser."
Janne erhvervede sin PhD i 2004 ved en afhandling der fokuserede på udviklingsforstyrrelser, de tidligste tegn på Theory of Mind og spejling og tilknytningsforhold i samspillet mellem mor og spædbarn. Som klinisk psykolog har hun også været en del af et team der udredte forældrekompetencer, inklusive psykiatriske lidelser og neuropsykologiske problemer, i relation til deres børns behov. Dette inkluderede undersøgelse af familier, hvor også forældre havde ASF.
Ved Center for Autisme indgår Janne i det daglige arbejde med udredning og rådgivning, psykoedukation, støttende og terapeutiske samtaler. Hun tager udgangspunkt i adfærds og kognitivt orienteret behandling, indenfor en systemisk og udviklingspsykopatologisk referenceramme. Janne varetager desuden kursus- og undervisningsopgaver, inklusive ADOS-træning.
Tilbage til medarbejdere