Marts 1996

 

Artikler fra Autismebladet:
• Beskrivelse af projektet
• Opfølgning
• Undersøgelsesprotokol
• Ændring til Undersøgelsesprotokol
Udvidelse af undersøgelsesprotokol August 2002:

Ændringsprotokol til forskningsprojektet: Undersøgelse af arvelige faktorer bag autisme (Reg.nr. KA 96027g)

Vi skal hermed fremsende en ændring i protokol for ovenstående projekt, idet vi samtidigt ønsker at give Den Videnskabsetiske Komité en orientering om projektets aktuelle status.

Aktuel status
Vi har i den danske del af projektet nu stort set afsluttet den oprindelige del af projektet, idet vi har undersøgt i alt 16 multiplex-familier, hvoraf 13 er blevet inkluderet i den internationale undersøgelsesgruppe. For den internationale gruppe har det været målet at få undersøgt i alt 200 multiplex-familier. Man er nu dog oppe på at have undersøgt 280 familier, og målet er nu 400 familier. Den internationale gruppe er da også udvidet med flere både europæiske og amerikanske forskerhold for at nå dette mål. Den europæiske del af gruppen har i en periode på 3 år modtaget støtte fra Den Europæiske Union for at dække udgifter til mødevirksomhed og træning af de deltagende forskere i de relevante kliniske undersøgelsesmaterialer. Der er i år fremsendt en fornyet ansøgning som konsekvens af ønsket om at udvide antallet af deltagende familier.

De genetiske resultater af undersøgelsen er så småt ved at komme op i omdrejninger. Man har fundet tre forskellige områder - på henholdsvis kromosom 2, 7 og 16 - som specielt har tiltrukket sig vores gruppes interesse, og der foretages nu yderligere analyser af disse. Samtidigt foretages analyser af udvalgte gener (såkaldte kandidatgener), som man i andre undersøgelser har peget på kan have betydning for afvigende hjernefunktioner mv. Der er foreløbig publiceret 6 artikler i internationale tidsskrifter fra vores gruppe. Derudover er de kliniske data ved at blive analyseret, og der vil i den kommende tid blive fremsendt artikler, som omhandler sammenhænge mellem køn, grad af retardering, betydningen af pre-, peri- og postnatale komplikationer, intellektuelle og tilpasningsmæssige profiler mv. i forbindelse med autismeforstyrrelser hos søskendepar.

De deltagende familier er blevet orienteret løbende om de publicerede resultater. Sidst ved nyhedsbrev i 2000 samt et specielt nyhedsbrev udformet til de deltagende personer med autisme, som selv ville være i stand til at læse eller forstå informationer om dette emne.

Vi har også haft mulighed for at lave et 2-dags kursus for de deltagende familier samt andre interesserede familier, der har søskendepar eller flere med autisme. Det blev afholdt i efteråret 2000.

Projektets udvidelse i 1999
Vi ændrede projektet i 1999, idet vi ønskede at involvere familier med alene ét barn med autisme (såkaldt singleton-familier). Formålet var at opbygge en undersøgelsesgruppe, hvorfra resultaterne fra multiplex-familierne kunne sammenlignes. Vi har indtil dato indsamlet materiale fra i alt 22 familier. Vi forventer at indsamle materiale fra i alt op til 50 familier inden for de kommende 3 års tid.


Projektets ændring i 2002
Som nævnt i vores orienteringsskrivelse af 28. juni 1999 har man i den internationale gruppe også ønsket af udvide undersøgelsen af de allerede deltagende multiplex-familier. Ønsket er at undersøge de raske familiemedlemmer med henblik på at finde eventuelle "mildere" symptomer på autisme. Formålet er at indkredse den såkaldte "bredere fænotype" af autisme, dvs. mulige manifestationer af en underliggende genotype af autisme, som hos de raske familiemedlemmer ikke resulterer i egentlig autisme. Man har i andre undersøgelser netop kunnet fastslå, at der optræder sådanne tegn på en bredere fænotype blandt familiemedlemmer, hvor der er flere børn med autisme i familien.

Formålet med at indkredse disse symptomer er at effektivisere den genetiske analyse af de ramte børn. Da vi forventer, at der er mindst 3 og måske helt op til 8 eller 10 gener impliceret i udvikling af autisme hos barnet, betyder det også, at forskellige gener disponerer for forskellige aspekter af autismen. Eksempelvis kan man forestille sig, at specifikke gener disponerer for de sociale forstyrrelser ved syndromet, andre gener for de sproglige og kommunikative forstyrrelser, medens atter andre disponerer for det tredje symptomkompleks, som de gentagelsesprægede og stereotype adfærdstræk udgør. Hvis vi i de deltagende familier finder, at disse fordeler sig forskelligt med hensyn til, hvilke af de "bredere fænotype" træk, der primært ses i familiens raske medlemmer, kan man dele børnene op efter "familietype" og sammenligne deres genetiske materiale indbyrdes. Hermed øges sandsynligheden for at finde de involverede gener. Der er tale om en velkendt genetisk analysemodel, som også er brugt ved studier af andre genetisk disponerede sygdomme. Endelig vil det også, hvis vi faktisk finder et disponerende gen, tillige gøre selve arbejdet med at analysere genets "funktion" lettere.

Materialet, der bliver brugt til at indkredse den "bredere fænotype", omfatter et interview "Family History Interview" (FHI) samt et observationsmateriale "Impression of Informant Scale" (IIS). Derudover foretages en simpel ordforrådstest (Peabody Picture Vocabulary Test) og en ikke-sproglig test (Ravens Progressive Matrices - Standard).

Alle raske familiemedlemmer over 11 år interviewes med FHI, og observationsmaterialet (IIS) udfyldes ud fra personens fremtræden under interviewet. Derudover interviewes forældrene hver for sig om de andre familiemedlemmer, idet der anvendes en version af FHI, som retter sig mod oplysninger om anden person, men i øvrigt dækker de helt samme områder.

Etiske problemstillinger
I forbindelse med denne udvidelse af undersøgelsen har vi også gjort os nogle overvejelser om de etiske problemstillinger. At man ønsker at kortlægge de "bredere fænotypiske" træk ved en genetisk betinget sygdom som autisme, er at sammenligne med lignende undersøgelser, der finder sted i forbindelse med andre påviseligt genetisk disponerede sygdomme (af især somatisk art). Det er da også et spørgsmål, som mange af familierne, der har deltaget i undersøgelsen, selv har rejst over for os. Ofte formuleres spørgsmålet, om de selv skulle have nogle "autistiske træk" i større eller mindre grad. Forældre og raske, ældre søskende formulerer selv et ønske om yderligere information for at få belyst en eventuel forøget risiko ved kommende børn. En del forældre - også i dette projekt - ønsker decideret at få foretaget en diagnostisk evaluering af sig selv. Det finder dog kun sted i mindre omfang i den almindelige kliniske praksis.

 

Vi tror, at denne udvidelse af undersøgelsen vil blive opfattet af de fleste deltagere som et naturligt skridt i den videre afdækning af de arvelige faktorer ved autisme. Forældrene er da også ved tidligere nyhedsbrev og kurser blevet informeret om de muligheder, der er i dag for at afdække den bredere fænotype.

Retten til integritet vil opretholdes i forlængelse af den praksis, vi allerede har i forbindelse med projektet. De kliniske resultater af undersøgelsen vil blive behandlet anonymt og fremsendt til London, hvor den samlede analyse finder sted under den kode, under hvilken materiale vedrørende den enkelte familie tidligere er fremsendt. Familien vil ikke efter interviewet få noget "resultat" at vide. Til gengæld vil familierne blive orienteret om, at der efter en samlet analyse i hele undersøgelsesgruppen formodentlig vil være mulighed for at "kvantificere" de "mildere fænotypiske" træk. Hvis det viser sig muligt, vil de enkelte familier få et tilbud om en personlig - og naturligvis gratis - feedback på den del af undersøgelsen, som omfattede dem.

 

Der vil alene være tale om interview/testning og kun for deltagere 11 år og derover. Vi finder ikke, at der vil være nogen krænkende aspekter i dette. De raske børn, der vil deltage, vil ofte befinde sig i situationer, hvor de alene snakker med en fremmed voksen. De test, der bruges, er meget enkle og ikke specielt tidskrævende, hvorfor vi ikke tror, at børnene vil opfatte dette som andet og mere end en slags "leg".

Retten til ikke at blive skadet

Der er ikke i denne udvidede undersøgelse nogen elementer, der ville kunne skade en person. Såfremt et barn i familien (minimumsalder er som sagt 11 år) skulle ønske, at en forældre var til stede ved interview, vil der ikke være noget i vejen for dette.

Retten til lige adgang til sundhedsvæsenets ressourcer
De familier, som vi henvender os til, er allerede en del af vores projekt. Ved vores henvendelse vil de få at vide, at de ikke behøver at deltage i denne udvidede del af projektet, og at de stadig vi blive orienteret om projektets fremskridt, selv om de ikke ønsker at deltage. Der er ikke i øvrigt bundet nogen form for forpligtelse til dette projekt fra familiernes side, og der er heller ikke bundet nogen fremtidig fordel til dette, som de ville kunne miste. En del forældre vil - som tidligere omtalt - opfatte det som et positivt tilbud i forlængelse af deres egne tanker og overvejelser i forbindelse med autismens betydning for deres familie.

Sammenfatning
Der synes ikke at være forbundet nogen gener for de familier, som deltager i denne del af projektet - bortset fra den tid der skal afsættes. Det vil familierne blive orienteret om i den indledende henvendelse. Der er alene tale om interview og enkle test, og der vil ikke blive afrapporteret resultater heraf. Oplysningerne vil blive behandlet anonymt. Ved fremtidig offentliggørelse af de samlede resultater vil familierne få tilbudt en personlig tilbagemelding, hvis de ønsker dette. Det er vor opfattelse, at de fleste familier vil opfatte det som et naturligt aspekt af vort projekt. For de familier, der ikke ønsker at deltage vil der ikke ske nogen ændring i deres relation til os. Der vil ikke være nogen tab af rettigheder eller muligheder for fremtiden i forhold til deres børn med autisme.