ScanBrit forskningsprojekt om diætintervention hos børn med en autismespektrumsforstyrrelse

Status for diætinterventionsprojektet – April 2018

I ScanBrit projektets første fase afprøvede forældre den gluten- og kasein-frie diæt. Samtidig hermed fulgte Center for Autisme børnene med hensyn til ændringer i de primære kardinalsymptomer: social interaktion, kommunikation og indskrænket eller gentagelsespræget adfærd, samt i sekundære symptomer som uopmærksomhed og hyperaktivitet/impulsivitet. Derudover indsamlede Center for Autisme løbende urinprøver med henblik på senere analyse af en eventuel sammenhæng mellem ændringer i adfærdssymptomer og indhold af diverse stoffer i urinen.

En analyse af den gennemsnitlige ændring af adfærdssymptomer viste at diæten ikke havde nogen målbar positiv effekt på kardinalsymptomerne. Til gengæld sås en statistisk set signifikant ændring i gennemsnittet i positiv retning på de sekundære symptomer som uopmærksomhed og hyperaktivitet/impulsivitet. Denne gennemsnitlige ændring var dog meget lille hvilket skal forstås således at en ændring af denne størrelse ikke ville være klinisk relevant hos det enkelte barn. Der var dog nogle børn som havde en positiv ændring af en størrelse som var klinisk relevant. I en opfølgende analyse udpegede vi herefter de børn, som potentielt kunne være ”positive respondere” på diætinterventionen (mht. opmærksomhedsforbedringer). Det var børn i alderen 7-9 år med en klinisk relevant forbedring af symptomer på uopmærksomhed og hyperaktivitet/impulsivitet.

Som omtalt indsamlede vi løbende urinprøver med henblik på at analysere en mulig sammenhæng mellem ændringer i adfærdssymptomer og indhold af diverse stoffer i urinen. Formålet med at udpege de børn, som potentielt kunne være ”positive respondere” på diætinterventionen (mht. opmærksomhedsforbedringer) var at kunne foretage en analyse af en eventuel sammenhæng mellem positive ændringer i opmærksomhedssymptomer og indhold af diverse stoffer i urinen.

De ansvarlige for denne del af forskningsprojektet har imidlertid ikke publiceret resultaterne fra de indsamlede urinprøver trods gentagene henvendelser fra Center for Autismes side. Undersøgelsen af urinen kan ikke gennemføres af Center for Autisme som ikke har det fornødne apparatur.

Selv om det skulle have vist sig, at man faktisk fandt en særlig ”urinprofil” hos den gruppe af børn, som vi har karakteriseret som ”positive respondere”, så ville man stadig være langt fra at kunne knytte særlige stoffer i urinen til selv adfærdsændringerne hos det enkelte barn. Dette skyldes at der er så mange forskellige stoffer i urinen at risikoen for at finde et stof som tilfældigvis var større eller mindre hos de ”positive responders” er overhængende. For virkelig at vise en sammenhæng mellem ”positive responders” og den lokaliserede ”urinprofil” ville det kræve en helt ny undersøgelse, hvor man igen samlede en gruppe af børn med autisme, satte dem på en gluten- og kasein-frie diæt, målte deres opmærksomhedsproblemer før og efter diæten og derefter påviste at ”positive responders” netop var de som havde den særlige ”urinprofil” som var lokaliseret i det tidligere studie.

Hovedkonklusionen på ScanBrit projektet er således, at vi ikke kunne påvise en positiv effekt af en gluten- og kasein-fri diæt på børnenes autismesymptomer, men at der kan være en klinisk set meget lille forbedring på visse opmærksomhedssymptomer.

Status for diætinterventionsprojektet - august 2014

Anden fase af ScanBrit projektet er nu afsluttet med publiceringen af artiklen: "Data mining the ScanBrit study of a gluten- and casein-free dietary intervention for children with autism spectrum disorders: Behavioural and psychometric measures of dietary response", i  Nutritional Neuroscience Volume 17, Issue 5 (September, 2014), pp. 207-21.

I artiklen præsenterer vi resultaterne fra vores analyse af potentielle faktorer relevante for en positiv reaktion på en gluten og kaseinfri diæt. Vi kan i korthed sammenfatte, at vi i den første fase af studiet fandt en positiv effekt af diæt først og fremmest på de adfærdsområder, som omfatter uopmærksomhed og hyperaktivitet, dvs. områder der typisk opfattes som ADHD-symptomer. Der var ikke samme klare ændringer på børnenes tilpasningsfunktioner eller autismesymptomer. I den seneste analyse, som nu er publiceret har vi været i stand til at indkredse nogle faktorer eller karakteristika, som kan forudsige hvilke børn, der har den største sandsynlighed for en positiv effekt af diæten. Sammenfattende fandt vi således, at børn i aldersgruppen 7-9 år, som før diæten havde et højt niveau af uopmærksomhed og hyperaktivitet (klinisk signifikant) og samtidig har en særlig trans-indolyl-3-acrylolyglycine (IAG) profil i deres urinprøve viste sig, at havde den største sandsynlighed for at udvise en positiv effekt af diæten.

Anden fase af projektet har været mulig at gennemføre på baggrund af støtte fra Glashof Legat, hvilket vi takker for.

I tredje og sidste fase af projektet søger vi efter mulige biomarkører for en positiv respons på en gluten og kaseinfri diæt. Artikel er under forberedelse. 

Du kan læse abstract her

Status for diætinterventionsprojektet - marts 2011:

Glashofs Legat har bevilget økonomiske midler til Center for Autisme, således at vi kan videreføre arbejdet med yderligere analyser af data fra første del af projektet. Analyserne har som mål at søge at kortlægge, hvilke børn der kunne have størst gavn af en gluten- og kaseinfri diæt, og hvilke børn der ikke har nogen gavn heraf. Vi vil med projektet forsøge at binde de adfærdsmæssige ændringer hos børnene sammen med de biologiske forandringer, som især er af biokemisk karakter, dvs. peptider og andre stoffer, der kan kortlægges i urinprøver hos børnene.