Forståelse af sarkasme hos voksne med en autismespektrumsforstyrrelse (ASF)
Helga Clara Magnúsdóttir, psykolog fra Københavns Universitet, har i samarbejde med Center for Autisme gennemført en undersøgelse af autisme og forståelse af sarkasme. Undersøgelsen indgik i Helga Clara Magnúsdóttir afsluttende speciale.
Forståelse af sarkasme kræver en højt udviklet form for social kognition. Dette skyldes, at man skal kunne forstå talerens intentioner, følelser og perspektiv. Det er netop denne evne, der formodes at være nedsat hos personer med autismespektrumsforstyrrelser (ASF) (Shamay-Tsoory, Tomer & Aharon-Peretz, 2005). I dette forskningsprojekt blev det derfor undersøgt om mennesker med ASF har særlige vanskeligheder ved at forstå sarkasme.
Forståelsen af sarkasme blev undersøgt med testen TASIT part 2 (The Awareness of Social Inference Test), som vurderer social forståelse ved at vise korte videosegmenter af dagligdags sociale interaktioner. TASIT blev administreret sammen med en række andre tests af social kognition som måler evnen til at genkende følelser udtrykt med ansigtet (andre tests: TASIT part 1, Facial Expression of Emotion Test og Reading the Minds Eyes test Revised).
Et af undersøgelsens formål var at se, om TASIT part 2 (sarkasmetesten) er mere sensitiv, qua de høje krav den stiller til social kognition. Hvis TASIT part 2 viser sig at være særligt svær for personer med autisme, vil den eventuelt kunne indgå i psykologiske udredninger i forbindelse med diagnosticering.
Undersøgelsen foregik på Center for Autisme. Deltagerne i forskningsprojektet var 13 voksne fra Center for Autisme som er tilknyttet de interne værksteder, STU eller netværksgrupperne. I kontrolgruppen er der 14 matchede personer.
På alle fire tests var den gennemsnitlige score signifikant lavere hos de 13 voksne med autisme (t-tests). Et effektstørrelsesmål (Cohen’s d) viste at forskellen mellem de to grupper var størst når de blev testet med TASIT part 2. Dette var dog kun marginalt og effekstørrelsen var høj for alle tests (1.58-1.75). Man kan samlet set sige at selvom TASIT part 2 viste sig at være sværere end de andre tests så var den altså ikke særligt svær. Alle fire tests kan derfor potentielt indgå i psykologiske udredninger i forbindelse med diagnosticering.
Specialevejleder var ph.d. Jens Christiansen, (dengang post.doc ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet nu leder af forsknings og udviklingsafdelingen på CfA).