Netværksgruppe for piger

Målgruppe:
Piger fra 13 år med normal begavelse og en autismediagnose.

 

Socialt samvær og gruppesamtaler
Det er karakteristisk for pigerne i grupperne, at de i lighed med alle andre piger er mere interesseret i at sidde og snakke, end vi oplever det i drengegrupperne. Pigerne har ofte aldersvarende behov, men har brug for støtte til bedre at mestre det sociale samvær.

 

Forældrearrangementer
I grupperne, hvor deltagerne er under 18 år, er der et forældrearrangement pr. sæson. Dette kan tilrettelægges som et møde med dagsorden og diskussion af relevante emner og problemstillinger. Forældre har her mulighed for at møde andre i en lignende situation og udveksle erfaringer og oplevelser om, hvad det vil sige at leve i en familie med et barn eller en ung med dette handicap.

 

Eksempel på aftenarrangement
Aftenens program skrives altid ned på en tavle og kan typisk se sådan ud:

  • Velkommen, herunder meddelelser og gennemgang af program
  • Aktivitet 1
  • Spisning
  • Samtalegruppe
  • Aktivitet 2
  • Evaluering og afslutning

Ture
Der sendes altid en indbydelse af sted inden en tur, hvor detaljer for turen er oplyst samt tidspunkt for seneste tilmeldings- eller frameldingsfrist. Turene planlægges sammen med deltagerne. Eksempler: Biografture, besøg på udstillinger, indkøbsture, overnatningsture.

Kontakt

Afdelingssekretær Bente Larsen Johnsen

Tlf.nr. 52 51 41 07
Sikker email: blj@centerforautisme.dk

Login